YOGATEKET

+4560649642

Ejbyvej 62, 4070 Kr. Hyllinge

©2019 by yogateket.dk

VELKOMMEN TIL STUDIET

Yogatekets studie har hjemme i de skønneste, landlige omgivelser i Ejby, 4070 Kr. Hyllinge. Vores lokaler er lyse, lækre og nyistandsatte. Beliggende over en garage, ligger lokalerne helt ugenert på første sal med den smukkeste udsigt udover marker og hestefolde. 

Hos Yogateket kan du gå til yoga hver uge. Vi tilbyder deltagelse på yogahold på sæsonbasis, men det er også muligt at købe et klippekort. Du kan gå til yoga hos Yogateket uanset dine tidligere erfaringer med yoga, og du er altid velkommen til at ringe til os og få en snak, hvis du er i tvivl om yoga er noget for dig.

Du kan se hvilke hold, der er ledige pladser på i den igangsværende sæson, samt en oversigt over alle vores hold ved at klikke her.

 

 

Holdene er meget populære, og de fleste hold bliver hurtigt udsolgt. Vi gør vores bedste for at følge med efterspørgslen, og opretter nye hold løbende, når interessen for et hold er tilstrækkelig. Så finder du ikke et ledigt hold, der passer dig, så tøv endelig ikke med at skrive en mail til os, så du kan komme på venteliste og få først besked, når et nyt hold åbner for tilmelding. 

FAQ


Priser

Fast plads: Prisen for en fast plads på et hold svarer til 125 kr./gang. Det vil sige, at prisen for sæsonen regnes ud på baggrund af, hvor mange mødegange der er tilbage, når du tilmelder dig. 

Klippekort: Et klippekort på 5 klip koster 700 kr. og gælder i 5 måneder fra købsdatoen.

For tilmelding til et hold, kan du kontakte os på mail eller du kan købe din plads/klippekort direkte i webshoppen.

Prøvetime

Har du aldrig været til yoga hos Yogateket før kan du komme til gratis prøvetime. Du skal blot sende os en mail, for at booke tid til prøvetime. hej@yogateket.dk

Parkering

Det er ikke muligt at parkere på gårdspladsen foran huset på Ejbyvej af hensyn til husets øvrige beboere. Der ligger en større parkeringsplads ved Netto på Elverdamsvej, her er det muligt at parkere bilen.
Det er en gåtur på ca 100 m. fra Netto og hen til studiet. 

Beliggenhed

For at finde studiet skal du gå ind på gårdspladsen til Ejbyvej 62, og op ad den udvendige trappe op til 1. sal. 

Praktiske oplysninger

Yogatekets studie er et mobiltelefonfrit område. Mobiltelefoner må ikke medbringes - medmindre de er sat på flyfunktion eller er slukket helt. Lydløs er ikke tilstrækkeligt. Mobiltelefoner må først tændes igen, når du har forladt studiet. 

Stedet er desuden et skofrit område. Du skal derfor tage skoene af inden du går ind i studiet. Har du sure tæer eller beskidte fødder, så tør fødderne af med de vådservietter der er tilgængelige i studiet.  

Sko, overtøj og tasker skal opbevares i/på de kasser og knager, der er sat op til formålet bag gardinet. Opbevaring  er på eget ansvar og Yogateket kan ikke drages til ansvar for evt. tab. Lad evt. værdigenstande blive hjemme. 

Yogateket er et sted for meditation, yoga og og indre kontakt. Tal derfor sagte eller lad samtalen være med dit eget indre. Højlydte samtaler bedes føres udenfor studiet. 

Der er yogamåtter til gratis udlån i studiet, hvis du ikke har din egen måtte. Bruger du en af studiets måtter, skal du efter brug aftørre måtten med desinficerende måtterens, som du finder i studiet. Spørg evt. om hjælp første gang.

Efter brug af udstyr, skal udstyret lægges pænt og ordentligt på plads igen. Efterlad udstyret som du fandt det i pæn og ordentlig stand. 

Yoga dyrkes i bare tæer og tøj der er behageligt at bevæge sig i. I vinterhalvåret er det en fordel at medbringe varme strømper og en varm trøje. 

Yoga dyrkes bedst på en ikke alt for fuld mave. Spis derfor ikke lige op til en klasse. Det er heller ikke tilrådeligt at drikke vand undervejs. Sørg for at du har drukket vand i løbet af dagen, så du er hydreret og vent så med at drikke vand til efter yogatimen er forbi.

Har du yderligere spørgsmål, er du altid velkommen til at sende os en mail på: hej@yogateket.dk