YOGATEKET

+4560649642

Ejbyvej 62, 4070 Kr. Hyllinge

©2019 by yogateket.dk

  • Karen Deleuran

Efterår med kuller i

Updated: Feb 8


Du kender helt sikkert til forårskuller. Kuller der gør os lidt tossede og fjollede. Hvor vi mærker energien der bobler indvendigt som små champagnebobler, der bruser i blodet og gør os lette i hovedet.


Men kender du også til efterårskuller? Det gør de fleste, uden at vide at det er efterårskuller.


Årstiderne skifter og lige nu er vi midt i skiftet til efteråret, der lurer i vinden og de begyndende lange skygger. Lyset forsvinder og træernes sommergrønneblade begynder så småt at skifte farve med beskeden om at det var det for denne gang.


Indvendigt begynder vi at forberede os på vinterens hi. Sæsonen hvor mange af os kryber indenfor, varmer os under dyner og tykke trøjer og kryber sammen i sofaen.


Når morgenerne begynder at blive mørke og aftenen går tidligere og tidligere på hæld, så oplever mange af os et indre skifte. Vi skal til at omstille os og pakke sommerens smukke og lette kjoler og skjorter væk.


Dette skifte kan skabe en følelse af indre uro. En uro der er svær at placere, som vi ikke kan forstå hvor kommer fra og hvor hører til. Nogle oplever det som en følelse af at vinterdepressionen allerede har gjort til indtog - sorgen over lysets forsvinden dukker op. Andre har en fornemmelse af at have svært ved at falde i hak - med det indre, med livet, med ens kære. Andre igen mærker træthed, tyngde og rastløshed.


Det kan føles lidt som en trykkoger indvendigt. En ubestemmelige rastløshed. Det er indre energi, der opstår når kroppen skal regulere sig og akklimatisere sig til den nye årstid. Og det kan du håndtere på forskellige måder, men en måde er at bruge yoga.


Yoga er i sin essens en bevægelse af indre energi. Og når den indre energi virker ude af balance, kan yoga være med til at få energien til at flyde mere frit og afbalanceret.


Forårskuller er energi der står og vibrerer indvendigt. Sommerens lethed er væk og vinterens dyne er på vej. Efteråret er frugtbart, flygtigt, blæsende, koldt og vådt. Og det giver kuller.


Du kan kanalisere din efterårskuller ind i din yogapraksis. En praksis der er afbalanceret ved at skabe indre varme med yoga der bærer præg af yang. Yang yoga skubber til det indre energisystem, er der blokeringer og "propper" i energibanerne, lægger yang yogaen et blidt pres på energibanerne, og får blokeringer til at opløse sig og propperne til at forsvinde, så energien igen kan passerer. Afslut din efterårspraksis med blide og restorative stræk, der virker beroligende og balancerende.


Jeg har lavet et forslag til en let og tilgængelig yang/yin praksis, som er perfekt afbalanceret til dig der oplever efterårskuller.


Er du en af dem, der mærker kulleren ovenpå efterårets kommen? Mærker du efterårskuller?


Yogapraksis - Væk med efterårskuller og uro, ind med ro og balance


YANG-praksis



Stående foroverbøjning

Start i stående foroverbøjning. Brug klodser under hænderne hvis det er svært at nå gulvet.

Stående foroverbøjning med bukkede knæ.

På den næste indånding bøjer du knæene og kigger let fremad. På udåndinger strækker du benene og lader overkroppen falde ned over benene.


Fortsæt sådan med at bøje benene på indåndingen og strække dem på udåndingen. Lav 5-10 repetitioner hvor du følger åndedrættet.



Hundestrækket

Start i hundestrækket. Bøj i knæene hvis du er stram på bagsiden af benene. Ryggen skal være lang og lige og du skal skubbe numsen bagud og opad.

4-punkt stilling på hænder og knæ

På indåndingen sænker du knæene ned imod gulvet. Prøv at lade knæene være 5 cm over gulvet i stedet for at sætte dem helt ned.

På udåndingen strækker du benene og skubber numsen tilbage og opad - så du igen er i hundestrækket.


Fortsæt sådan dynamisk i takt til vejrtrækningen.

På indåndingen bøjer du knæene og på udåndingen strækker du tilbage.


Lav 5-10 repetitioner.



Udgangsposition til skulderbro

Start med at lægge dig på ryggen med fødderne i gulvet. Armene er ned langs siden af kroppen med håndfladerne ned imod gulvet.

Skulderbro

På indåndingen løfter du numsen fra gulvet. Løft så højt din ryg, nakke og skuldre tillader det, uden at du får ondt nogle steder. Det må gerne være lidt hårdt og svært, men det må ikke gøre ondt. Lad være med at kigge ud til siderne, og når du løfter, så sørg for at brystet søger imod din hage.


Løft numsen i indåndingen og sænk ned igen på udåndingen.


Lav 5-10 repetitioner.


YIN-Praksis


Restorativ bagoverbøjning

Læg dig på maven og brug en pude, sammenfoldet tæppe eller yogapølle under bryst og armhuler. Det må ikke gøre ondt i lænden. Det skal være behageligt og rart at ligge her. Mærker du smerter i lænden, så brug en mindre pude eller fold tæppet lidt ud, så du ikke kommer så højt op.

Find en behagelig position for hovedet og lig sådan i 3-5 min.


Restorativ skulderstand

Læg dig på ryggen med en yogapølle, sammenfoldede tæpper eller puder under korsben/lænd. Løft benene op imod loftet. Det må ikke gøre ondt at ligge her. Juster din stilling så du ligger rart og behageligt uden smerter.


Lig sådan i 3-5 min.


Restorativ udgave af fiskens stilling

Læg dig på ryggen med en klods eller et sammenfoldet tæppe under den øvre del af ryggen - imellem dine skulderblade. Pas på at klodsen ikke trykker op i nakken eller kommer for langt ned imod lænden. Du skal mærke at brystet åbner sig. Hvor højt du skal op bestemmer din krop. Start blidt ud, du kan altid komme højere op næste gang du lavet yoga. Både numse og hoved skal kunne hvile ubesværet på gulvet og uden smerter. Det skal være rat og behageligt at ligge her.


Lig sådan i 1-5 min.


Afslut din praksis ved at ligge på højre side i en fosterstilling i 3-7 min. og giv dig selv lov til at falde på plads i dig selv.


Denne serie af blid yang og yin yoga kan du lave flere gange om ugen, hvis du ønsker.


Rigtig godt efterår til dig <3

17 views